e-maerket certificate

Smoothie Bowls

Vi har alle nydt smoothies i en længere periode. Først var det de almindelige med frugt, så blev det de grønne - dem med spinat, grønkål, og andet godt, og nu er det blevet de såkaldte Smoothie-bowls!

Men hvad er det så - en smoothie-bowl?

Det er simpelthen en ganske almindelig smoothie - bare med meget mindre væske så smoothien minder mere om en slags youghurt (i tykkelse og konsistens) men med alle de sunde frugter, grøntsager eller andet du kunne tænke dig at putte i den - og ovenpå.

For hele 'hypen' er nemlig de her smukke smoothie-bowls med en masse lækre kerner, nødder, frø og frugter ovenpå. Vi er også hoppet med på bølgen, og giver jer i dag vores bud på den lækreste smoothie bowl - lige til at lave derhjemme. Hvis I har lyst - kan I dele jeres opskrifter med os på Instagram med #mysmoothiebowl - så kan vi se hvad I finder på af lækkerier.

Vores INSTAGRAM venlige og super lækre SMOOTHIE-BOWL:

INGREDIENSER:

  • Økologiske jordbær - en håndfuld
  • Økologiske hindbær,  en håndfuld
  • Økologiske blåbær, en håndfuld
  • 1 banan, skåret i bidder
  • 1 - 1,5 dl økologisk mælk (evt. soya, mandel eller laktosefri hvis du ikke tåler alm. mælk)

Hældes i en blender, og blendes indtil der ikke er flere klumper. En smoothie bowl er 'tykkere' i konsistens end andre smoothies da den jo skal serveres i en skål, med lækre toppings. Du skal holde øje med konsistensen, og kan altid hælde mere væske i hvis du ønsker.

TOPPINGS:

Banan i skiver , hindbær, jordbær, blåbær, granatæble kerner, græskarkerner, solsikkekerner, havregryn, granola, hørfrø, chiafrø, mandler, nødder, kokosflager...

Du kan bruge alle de sunde toppings du har lyst til  - det er jo i virkeligheden smag og behag.

God fornøjelse - og ha' en rigtig god weekend!!