e-maerket certificate

Gækkebreve til Påsken

Når Påsken er lige rundt om hjørnet er det tid til at sende gækkebreve ud til dem man kender.

Børn (og unge sjæle) elsker hele traditionen ved at klippe de smukke papirs-klip,  skrive et lille digt, og så sende det til en du holder af - underskrevet kun med prikker.

Idéen er jo at modtageren har 3 gæt, og hvis han eller hun ikke gætter afsender - skylder man et påskeæg. Men hvis man gætter det - er det jo omvendt - sådan af senderen skylder et påskeæg. De fleste har dog 'svært' ved at gætte afsender, hvis gækkebrevet kommer fra et barn, og barnet ender så derfor ofte med at få et påskeæg :)

Mine døtre er så småt ved at lære at klippe gækkebreve selv, så nu må vi se om modtageren gætter hvem de er fra.

Hvis du selv vil lave gækkebreve er det meget nemt. Det eneste du skal bruge er et stykke papir - traditionelt bruger man hvidt papir, men du kan jo selv bestemme. En saks til at klippe med, og så nogle tusser, eller en kuglepen til dekoration og prikker . . . . . . . . . . . . .

 

De mest brugte gækkebrevs digte er nok disse:

Gæk Gæk Gæk

Mit navn er blevet væk

Mit navn det står med prikker

Pas på de ikke stikker.

 

eller det her

En vintergæk,

en sommernar,

en fugl foruden vinger,

en lille ven der har dig kær

en kærlig hilsen bringer.

 

 

Så skynd jer - påsken kommer og gækkebrevene skal helst sendes eller afleveres inden.

Et gækkebrev er en specifik dansk tradition fra påsken, som oprindeligt indeholdt en vintergæk, (heraf navnet), der også knyttes til verbet "at gække" i betydningen "at vildlede". "At drive gæk med" er "at spille et puds",  som gækkebrevet også er et forsøg på. Du kan læse lidt om traditionen og samle inspiration til flere digte her