e-maerket certificate

Blog

Blog

  • Opskrift: Sund og nærende græskarsuppe

    28. oktober 2016

    pumkinsoup

     

    Ingredienser

    1 hokkaido græskar
    1 løg
    1 frisk rød chili
    3-4 fed hvidløg
    Olivenolie
    1 rød peber
    4 skiver frisk ingefær
    1 æble (gerne cox orange)
    1 L. grøntsagsbouillon (fx A. Vogels Herbamare Urteboullion)
    2 dl. kokosmælk
    Evt. almindelig mælk
    Olivenolie
    Frisk timian
    Spidskommen
    salt og peber
    Serveres med et lækkert fuldkornsbrød til

     

    Fremgangsmåde

    • Bruger du en økologisk hokkaido, kan du nøjes med at rense skallen – er det ikke en økologisk hokkaido, så er det godt at skrælle den.
    • Flæk hokkaidoen i to, fjern kernerne og skær hokaidoen i tern.
    • Hak løg, chili og hvidløg og blancher i olivenolie.
    • Skær peberfrugten i tern og finhak ingefæren.
    • Når løgene er lysebrune og bløde tilsætter du hokkaidoen, rød peberfrugt og ingefær.
    • Tilsæt grøntsagsbouillonen og lad det småkoge i 10 min.
    • Tilsæt derefter den friske timian og spidskommen og lad det småkoge endnu 15 min.
    • Tag timianstilkene op og blend suppen.
    • Tilsæt kokosmælken og kog suppen op igen.
    • Er suppen for tyk, tilføjes almindelig mælk, således den bliver mere flydende.
    • Tilslut smag til med salt og peber.
    • Suppen er nu klar til at servering med et lunt stykke fuldkornsbrød til.

     

    Tip: Rist nogle græskar- eller pinjekerne med en smule salt og drys ud over suppen til sidst og/eller drys med frisk koriander.

    Kategori:

  • Ingefær - naturlig smertelindring

    7. august 2016

    ginger
    Foto: Dominik Martin

    Vi elsker ingefær! Dejligt som varm te med citron og måske lidt honning, når man er forkølet. Men vidste du, at ingefær også kan virke lindrende på menstruationssmerter og kan være med til at gøre din menstruation mere regelmæssig?

    Desuden gør ingefær også godt, hvis du føler dig oppustet, det skulle forbedre fordøjelsen, reducere kvalme fx i forbindelse med søsyge eller køresyge, og sidst men ikke mindst styrker ingefær dit immunforsvar.

    Så put godt med ingefær i middagsretterne og kagerne eller lav en dejlig kop varmende te. Men som med så meget andet, så følg sundhedsstyrelsen anbefalinger om kost ; spis varieret og alt med måde.

    Kategori:

  • Guldkvinde

    29. november 2015

    gingerartikel

    Bliver helt varm i hjertet over at være udnævnt som en af de 100 inspirerende kvinder i Danmark Femina hylder. Stor tak og masser af kærlighed til min søde mor, alle mine dejlige veninder og alle jer skønne kvinder jeg har mødt på livets vej- I har inspireret mig til at turde at hoppe ud, hvor jeg ikke kunne bunde og til at satse efter stjernerne.

    Læs resten

    Kategori:

  • Valmuen – et smukt og levende symbol på økologi

    4. august 2015

    valmuer-henry-beFoto: Henry Be

    Når en konventionel landmand sprøjter sine kornmarker for at undgå ukrudt, så forsvinder desværre også de smukke blomster.

    Økologiske landmænd sprøjter ikke med pesticider og dræber derfor ikke blomsterfrøene.

    Så næste gang du kører en tur på landet, kan du nu nemt se hvilke marker der er økologiske eller ej. For er der smukke røde, blå og hvide farver i den gyldne kornmark, så kan du være sikker på at der er en økologisk landmand der passer og plejer jorden.

    Kategori:

  • Interview: Kvinden bag Zenz

    21. juli 2015

    zenz

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Interview med  Anne-Sophie Villumsen, kvinden bag den grønne frisør og mærket Zenz

     

    Hvorfor er økologi vigtig for dig og din familie?

    Økologi er for mig en vigtig ting for samfundet for at være klimavenligt og autentisk. Økologi hænger også i stor grad sammen med sundhed, at undgå overdreven brug af kemikalier, antibiotika i vores mad og hormonforstyrrende stoffer i tøj, kosmetik, møbler, legetøj mv. Det vil jeg gerne undgå mest muligt for mig selv, mine kære og alle andre.

     

    Hvad inspirerede dig til at starte Zenz?

    En mulighed for at forandre et fag med den viden jeg havde og har inden for skønhed, gøre skønheds verden bedre og sundere og ikke mindst kunne arbejde med mit skønne fag på trods af alle mine opbyggede allergier. Jeg så for mig at jeg kunne gøre en forskel. Jeg blev inspireret af hele sundhed-helse-økologi og den spirituelle verden.

     

    Hvilke er dine top 5 økologiske favoritprodukter?

    Det lyder helt skørt, men jeg bruger kun Zenz organic product til hele kroppen, hår og hud, deep wood olien som antiage olie til ansigt og krop, sweet mint som de-tox, derud over lidt John Master bodylotion. Jeg er dog også på det seneste begyndt med lidt suki scrub og amazing space ansigt creme og håndcreme.

     

    Hvilke ændringer skulle du ønske for kosmetik/ skønhedsindustrien?

    Green washing skulle forsvinde, så forbrugeren kunne gennemskue markedet og vælge derud fra. At man fik mere fokus på at sundhed og naturlighed hang mere sammen. Det kan gøres uden skadelige stoffer. At økologien og sundheden vandt frem mere end den realt er i dag.

     

    Hvornår gjorde du sidst noget for første gang?

    Omkring nov. 2014 skrev jeg mit første blog indlæg der kom på www.purewelness.dk. I maj 2014 skrev jeg min første artikel til en bog og "Grøn lov og praksis”.

     

    zenz.dk/

    Kategori:

21 til 25 af 25

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5