e-maerket certificate

Sundhed & skønhed

  • Vi er nomineret !!

    5. april 2017

     

     

     

     

     

    Vi har glædet os til at fortælle jer at vores GingerOrganic trusseindlæg 30 stk, er blevet nomineret som:

    'Bedste hudvenlige produkt valgt af forbrugerne' i Allergy Awards  2017.

    Vi har brug for jeres hjælp da det er stemmerne fra jer der tæller. Man kan stemme på sit favorit produkt 1 gang, fra i dag og indtil den 20 april.  Find linket lige her. Og så håber vi at I har lyst til at dele dette med jeres venner, og få dem til at stemme :)

    Vores GingerOrganic trusseindlæg er selvfølgelig lavet af 100% økologisk bomuld. De er garanteret fri for rester af kemikalier, pesticider, klor, GMO og ikke mindst parfume. Vores produkter sikrer at en intim del af din krop, kun er i kontakt med det fineste og reneste - nøjagtigt som det skal være.

     

    Så hvis du har lyst til at hjælpe os med at vinde - så skal du stemme her. Du kan kun stemme en gang.  Mange tak for din hjælp. Vi krydser fingre, og deler naturligvis resultatet når det kommer ind.

     

     

     

    Kategori:

  • PMS - og hvad så!!

    31. marts 2017

    Vi begynder en ny serie her på bloggen hvor vi sætter spørgsmålstegn ved hvordan du kan mindske symptomerne ved PMS. I dag handler det om hvad du kan gøre derhjemme, uden brug af medicin eller andet.

    Nogle kvinder har det, andre har det overhovedet ikke, og der er dem der ikke helt klar over om det egentlig gør noget ved dem eller ej!. Men PMS er rent faktisk en realitet, og mange kvinder lider under af deres hormoner løber af med dem; de får let til tårer, raserianfald, ædeflip, eller stærke mavesmerter der binder dem til sofaen i flere dage.


    Du kan nemlig have alt fra smerter i brysterne, hovedpine, svedeture, væskeophobninger, til humørsvingninger, træthed og søvnbesvær.

    Jeg har kigget lidt på hvad du selv kan gøre for at afhjælpe PMS:

    Foto: Dominik Martin

    En af de ting jeg altid gør er at drikke ingefær te, og ligge på sofaen med en varmepude når smerterne er allerværst.

    Drik meget vand, da det fjerner affaldsstofferne i kroppen - eller selvfølgelig urtete.

    Dyrk motion, - gerne yoga, da motion får kroppen til at slappe af og strække ud. Du kan også med fordel gå en lang tur, og få iltet blodet.

    Spis sundt og varieret, og sørg for at spise ekstra mange korn, frugt og grøntsager.

    Sov godt - og gerne mindst 8 timer hver nat.

    Undgå for meget koffein, salt og alkohol da det kan øge risikoen for at få PMS.  

    Vi vil prøve at finde andre metoder til at bekæmpe symptomerne for PMS - og vil tale med folk der ved noget som du kan få glæde af.  God weekend.

     

    Kategori:

  • Økologisk honning - og hvad det kan gøre for dig.

    22nd marts 2017

    Jeg har i længere tid brugt økologisk honning til andet end bare at komme i teen (ikke fordi der er noget galt med det :) men honning er faktisk et af naturens helt egne vidundermidler, som kan bruges til mange forskellige ting.

    Jeg er stor fortaler for at bruge naturens egne produkter til at hele, og lindre.


    Her er nogle gode idéer til hvad honning kan bruges til:

    * Honning har en bakteriedræbende effekt. Honningen holder såret rent, hindrer bakterievækst, fjerner lugt og fremmer helingen. Læg honning på såret, dæk med gaze og skift jævnligt.

    * Sprukne, og tørre læber heler hvis du påsmører honning natten over - husk ikke at slikke det af :-)

    * En skefuld honning enten direkte i munden eller i en kop varm te, er helt igennem godt mod ondt i halsen.

    * Hvis du har diarré og opkastninger, kan du prøve med et par skefulde honning, da det menes at være godt mod bakterier i mave og tarm.

    * Hvis du lider af dårlig ånde, kan du gurgle honning blandet med kanel i et glas varmt vand jævnligt - det skulle hjælpe da det dræber bakterierne der giver dårlig ånde.


    En hel særlig medicinsk honning er "Manuka Honning". Manuka honning er lavet af bier, der lever af blomster fra Manuka Busken, en medicinsk plante fra New Zealand. Honningen indeholder metheylglyoxal - kaldet MGO, der er stærk antibakterielt. Faktisk kan Manuka honning bekæmpe mere end 80 forskellige bakterier. Du kan blandt andet købe Manuka honning i helskost butikker eller i Matas.

    Så der er god grund til at købe noget økologisk honning. Ikke blot smager det fantastisk, men det er også et helt vidunderligt naturmiddel til en masse forskellige ting.

    Kategori:

  • Teenager - og din første menstruation

    14. marts 2017

    På et eller andet tidspunkt må man tage snakken med sin pre-teen. De unge kvinder får deres første menstruation tidligere og tidligere end vi måske gjorde, og pre-pubertets snakken i skolen forgår allerede i 4. klasse i dag.

    Det kan også være at du selv er teenager, og mangler lidt gode råd og vejledning vedr. den første menstruation:

    I dag har vi samlet nogle gode råd og informationer du kan bruge

    * Vær positiv når du begynder at forklare din datter om menstruation. Fortæl hende af menstruation er del af kroppens naturlige udvikling, og det gør at en kvinde kan blive gravid og få børn. Hvis du selv er teenager, så husk at dette er et helt naturligt skridt til at blive en voksen kvinde.

    * Hver måned forberedes din livmoder til at en af dine æggestokke skal frigøre et æg. Livmoderens vægge - som består af en slimhinde, tilføres ekstra blod og fortykkes derved. Når ægget bliver frigjort, starter det rejsen langs æggelederen til livmoderen. Hvis ægget møder en mands sperm, vil ægget sætte sig fast og det er begyndelsen til et barn. Hvis ægget derimod ikke bliver befrugtet, sendes der besked til hypofysen i hjernen, at der ikke længere er brug for livmoderslimhinden, og den udskilles derefter - hvilket er hvad vi kalder menstruation.

    * Menstruation finder sted omtrent en gang per måned. En cyklus kan vare fra 21-34 dage - det vil sige det er så længe der er imellem blødningerne. Første dag i cyklussen er den dag du begynder at bløde. Blødningen kan vare mellem 2-8 dage.

    * Mængden af blod varierer fra kvinde til kvinde, og som regel bløder du mest på 1-3 dagen af din cyklus. De sidste par dage bløder du ofte mindre. Farven ændrer sig også i løbet af perioden. I starten er det lidt lyst rød, og senere bliver det ofte mørkere og måske brunligt. Der kan også forekommer klumper.

    Hvad skal jeg bruge, gør det ondt, og ændrer jeg humør?

    * Du skal tage stilling til hvad du vil bruge under din menstruation. GingerOrganic har de bedste økologiske hygiejne produkter. Der er dag/ & natbind, tamponer, og trusseindlæg. Minitamponer er de bedste tamponer at starte med. Så kan du lave alle de ting du plejer selvom du har din menstruation. - Du kan shoppe, dyrke sport, gå på stranden, svømme og tage på ferie. Så uanset hvornår du har din menstruation, kan du med vores GingerOrganic hygiejne produkter, gøre nøjagtigt hvad du vil.

    *Hvad er en menstruations kop, og hvad kan jeg bruge den til? Har du mon hørt om vores menstruations kop - GingerCup? En menstruationskop er en lille kegleformet kop der bruges i stedet for en tampon. Den opsamler blodet hvor en tampon suger blodet, og derfor er den genanvendelig igen og igen. Det er et miljøvenligt alternativ da den kan genbruges, og det gør den billigere i længden end bind og tamponer. Du kan se vores udvalg af menstruations kopper her.

    * Det  er ikke altid let af være en pige. Følelsesmæssigt kan det opleves som at køre i en rutsjebane - den ene dag er du glad, og den næste dag er du meget trist, og syntes at alt er uoverskueligt. Det kan være dine hormoner der spiller dig et puds. Det er hvad man kalder PMS - præmenstruelt syndrom, som ofte medfører irritabilitet, humørsvingninger og oppustethed.

    * Nogle piger får deciderede mavekramper og mavepiner i maven og over lænden. De plejer at hjælpe hvis du ligger dig med en varmepude efter skole. Hvis smerterne er vedvarende, og mange, er det måske en idé at få lægen til at rådgive.

    Har du flere spørgsmål, eller har du har lyst til at prøve vores produkter kan du bestille dem på webshoppen, eller finde en forhandler her. Vi har også prøvepakker, med et af hvert produkt - så kan du nemt finde ud af hvad der er det rette for dig.

    Kategori:

  • TSS toksisk shock syndrom - hvad er det og kan det ske for mig??

    28. februar 2017

    Der har været en del snak om TSS - og brugen af en Menstruationskop. De fleste kvinder som bruger tampon er klar over riskoen for at få TSS ved brug af tamponer, men research viser nu at der også er risiko ved brugen af menstruationskop.

    Toksisk shock syndrom (TSS) er en sjælden tilstand, som skyldes giftstoffer fra enten gule stafylokokker eller gruppe A streptokokker (GAS)

     

     

    • Tidligere var tilstanden hyppigst hos menstruerende kvinder, som havde haft en tampon siddende for længe.
    • Tilstanden kendetegnes af hurtig indsættende høj feber, opkastninger,  diarré, ondt i halsen, muskelsmerter og hovedpine.
    • Livreddende behandling rettet mod komplikationerne til TSS foregår altid på sygehus.
    • Det anbefales, at tamponer benyttes i højst 8 timer, og ingen tampon bør benyttes i mere end 12 timer.
    • Kvinders menstruationscyklus er unik,  og som med det meste er det vigtigt at holde øje med kroppen og hvis du får bare et par enkelte af de ovenstående symptomer, ring til lægen med det samme.

     

    NB: Det vigtigste råd jeg kan give er at holde øje med kroppen, hold øje med din datters krop, og sørg for at skifte tampon hyppigt.  Så husk det nu: hvis du pludselig får det meget dårligt under din menstruation,  selvom du havde de helt fint lige før, og hvis du får høj feber (39 ºC +), opkastning, diarré, hovedpine eller ondt i halsen, bliver svimmel eller besvimer, får muskelsmerter eller udslæt, - skal du med det samme fjerne tamponen, og kontakte læge eller hospital omgående.

    Billede herfra

    Kategori:

1 til 5 af 12

Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3