e-maerket certificate

Vores Historie

Om GingerOrganic

Alt, vi gør, bliver gjort med omtanke – både for dig og din krop og for den verden, vi lever i. Hos GingerOrganic ønsker vi at give dig muligheden for at tage stilling. Det gør vi ved at tilbyde dig produkter, der er gode både for dig og miljøet, så du har et alternativ. GingerOrganic gør det  muligt at tage stilling til, hvad du som kvinde ønsker at udsætte din krop for, samtidig med at du tager stilling til, hvordan vi behandler den klode, vi lever på.

Co-founderen af GingerOrganic, Helena Fernando-Kristensen, er selv opvokset på en økologisk gård og har fået den økologiske og bæredygtige tankegang ind med modermælken. Der var derfor ikke nogen tvivl om, at GingerOrganics vigtigste mission skulle være at tilbyde et økologisk og allergivenligt alternativ til alle kvinder. ”Bind og tamponer er jo noget, alle kvinder har brug for, så hvorfor ikke sørge for, at de produkter vi bruger er det bedste, vi kan få, for både vores krop og jordklode?”, siger Helena. Og det er netop, hvad vi gør hos GingerOrganic.

Hvorfor hedder vi GingerOrganic? På engelsk er ginger nickname for " rødhåret". Helena har, pga sit røde hår, tit bare heddet "Ginger", når hun har rejst og arbejdet i udlandet. Derfor lå det lige for at kalde vores brand for GingerOrganic. Det personlige brandnavn vidner således om, hvor meget vi brænder for økologi, og hvor vigtigt det er for os at kunne tilbyde dette produkt til alle kvinder.

 

Økologisk, selvfølgelig!

Hos GingerOrganic sætter vi økologien højt. Ikke kun fordi, det er godt for dig og din sundhed – men også fordi, ansvarligt jordbrug og produktion er bedst for miljøet og sikrer balancen i vores økosystem.   

Vores produkter er lavet med certificeret økologisk bomuld, og det er der gode grunde til. Bomuld er nemlig en af de mest sprøjtede afgrøder, og derfor er det vigtigt at vælge økologien til. Alt bomuld i GingerOrganics produkter bliver dyrket uden brug af pesticider, kunstgødning og gensplejsning (GMO). Dermed beskyttes grundvandet, jorden og de bønder, som arbejder i bomuldsmarkerne.

Når du vælger GingerOrganic, tager du ikke bare hensyn til din egen sundhed, men du er også med til at passe på miljøet og den verden, vi lever i.

 

 

Unik sammensætning af certificeringer

Sammensætningen af mærker og certificeringer har været vigtig for os at opnå, så du kan være helt tryg ved at bruge alle vores produkter.

 

Bliv klogere på GingerOrganics certificeringer her:

 

 

NORDISK SVANEMÆRKE - 1055381 (Svanen)

Svanemærket din garanti for, at GingerOrganic økologiske produkter er produceret bæredygtigt, at der er blevet taget hensyn til miljøet i hele produktions- og forarbejdningsprocessen, og at ingen af produkterne indeholder noget, som kan skade din sundhed. Det officielle nordiske miljømærke, Svanen, er med til at sikre en mere bæredygtig verden, hvor vi tager hensyn til vores fælles økosystem og samtidig passer på din sundhed.


 

 

ECOCERT

ECOCERT er en fransk certificering af økologiske tekstiler, personlige plejeprodukter og rengøringsmidler. Certificeringen er din garanti for at bomulden vi anvender i produktionen af GingerOrganics produkter er 100% økologisk, og at produkterne hverken indeholder pesticider, klor, kemikalier eller bestrålede ingredienser. Certificeringen stiller samtidig strenge krav til løn og arbejdsforhold for personalet hele vejen igennem produktionen.

 

GOTS

GOTS er anerkendt som verdensstandarden for økologiske tekstiler. Denne standard dækker produktion, forarbejdning, fremstilling, emballage, mærkning, eksport, import og distribution. GOTS kræver, at der altid benyttes certificeret økologisk bomuld til produktionen. Certificeringen stiller samtidig strenge krav til produktets emballage, som skal have certificeringen FSC. 

 

 

FSC

FSC er en global mærkningsordning af træ/skov, som har bred opbakning fra grønne organisationer og NGO’er såsom WWF, Greenpeace og Verdens Skove. Alt GingerOrganics emballage er FSC-certificeret, da vi vil sikre naturen og de sociale forhold i skovene, som træerne kommer fra.

 

AllergyCertified

Hudallergi er én af de mest almindelige kroniske sygdomme, og hvor end du bor i verden, kan du risikere at blive udsat for ingredienser i pleje- og kosmetikprodukter, der kan udløse allergiske reaktioner. Når du vælger produkter som GingerOrganic, der bærer AllergyCertified-logoet, kan du være sikker på, at en af AllergyCertifieds toksikologer har lavet en risikovurdering af hver eneste ingrediens.